Kurser
Særlige behandlinger
Behandling af bl.a.
Anbefalinger
Zoneterapi
Jeg er uddannet zoneterapeut og bruger aktivt behandling af føddernes zoner i mine behandlinger.
Ved zoneterapi masserer jeg områder på dine fødder, som står i forbindelse med enhver del af kroppen. Zoneterapi vil som oftest føles meget behagelig og afslappende, men det kan selvfølgelig "gøre ondt på en god måde", når jeg tager fat i et område, der står i direkte forbindelse med en lidelse.
Typisk vil du helt direkte kunne mærke fremskridt ved at et område der følte smerte sidste gang, ved næste behandling ikke længere er ømt, men kun giver velvære ved tryk.
Zoneterapi som opfølgning til akupunktur
Akupunkturen er et direkte indgreb i kroppen og giver derfor en gennemgribende og uafrystelig indvirkning, som ofte er nødvendig ved igangsætning af en ny behandling - især ved fastlåste tilstande.
Zoneterapien er indirekte og mere skånsom; men behandlingen virker derfor også langsommere og kan lettere afvises af modstand i krop og sind.
Jeg vil derfor ofte anbefale indledende behandlinger med akupunktur, men efter måske 3-6 gange med akupunktur, er det min erfaring at akupunkturens direkte skub til dit system bliver unødvendig og kommer til at føles for voldsom og klodset i en proces, som allerede er igangsat.
Derfor vil jeg gradvist indfase zoneterapi til at støtte og vedligeholde din helingsproces.
Zoneterapi som grundbehandling
Generelt kan zoneterapi anvendes hvor akupunktur også bruges, men for akutte eller fastlåste tilstande vil zoneterapiens virkning ofte være utilstrækkelig eller for langsom.
Har du kraftig skræk for nåle, eller er akupunktur umulig på grund af din tilstand, kan det imidlertid være det mest hensigtsmæssige at gennemføre starten af eller måske hele dit behandlingsforløb som zoneterapi.
Zoneterapi til babyer og småbørn
Til små børn og babyer er blid zoneterapi en skånsom behandlingsform. De små er som regel meget sensitive overfor behandlingen, så der skal normalt kun få behandlinger til.
Behandlingen varer typisk kun 10-15 minutter for de mindste og op til 30 minutter for de lidt større - plus diagnostik og opfølgende samtale.