Dukken
Her er vejledningen til hvordan man kan lave sine egne dukker.
Den mørkhårede dukke har ikke nogen skabelon og er en smule anderledes end den lyshårede. Vi skriver ved alt tøjet hvilken en dukke det er lavet til, og hvis der står det er lavet til den mørkhårede, skal du huske at tilpasse det til din dukke.
Alt det tøj vi har lavet vejledninger til er lavet til vores dukker, så hvis du vælger at bruge en anden dukke, skal du selvfølelig huske at tilpasse det til din.
1. Du kan starte med at finde ud af hvilket stof du vil bruge. Det skal helst være noget tykt der kan holde længe og ikke har for let ved at trævle. Vi har brugt tykt rødt filt, fordi vi synes det er pænt og fordi filt ikke kan trævle. Men med tiden kan det dog blive lidt nulret.
Her er den skabelon vi har brugt til den lyshårede dukke:
Når du printer skabelonen, skulle den gerne blive 21,7 cm høj og 13,5 cm fra hånd til hånd.
2. Tegn udenom skabelonen to steder på stoffet og klip de to stykker stof ud med ca en cm sømmerum rundt om tegningen.
3. Læg de to stykker stof ovenpå hinanden (forside mod forside), og sy dem sammen, der hvor du har tegnet dukkeskabelonen af, bortset fra i toppen af hovedet, hvor fyldet skal kunne komme ind.
4. Kræng vrangen ud, så syningen kommer inde i dukken, og forsiden af den tomme dukke kommer på ydersiden. Bagefter skal du putte vat i dukken fra det hul, der er i hovedet.
5. Sy hullet i hovedet sammen. Bagefter skal du sy "bøjeled". Bøjeleddene skal sys de steder, der er makeret med rødt på billedet nedenfor.
Bøjeleddene laves på denne måde: Først skal du skubbe vattet væk fra det sted, du vil lave et bøjeled, så de to stykker hudstof rører hindanden. Bag efter syr du en linie, der hvor vattet er skubbet væk. Det er meget vigtigt, at der ikke kommer vat imellem stykkerne, for hvis der gør, kan ledet ikke bøje.
6. Find to perler og en lysserød tråd til at lave øjne og mund. Broder munden med nogle sting og sy øjnene på. Knuderne skal laves der, hvor håret kommer til at dække over dem.
7. Find noget garn og begynd at lave håret. Håret laves sådan her: Først klipper du et meget langt stykke garn af. Stik nålen igemnem hovedet og tilbage det samme sted. Buen der kommer ud af det skal være lidt længere end den længde, det er meningen din dukkes hår skal have. Bind en knude på buen så tæt på dukkens hårbund som muligt. Det skal du gøre indtil du synes, dukken har hår nok. Så skal du klippe alle buerne over så der kommer to hår per knude. Bagefter kan du klippe håret i en den frisure, som du synes, din dukke skal have.
Tillykke! Nu har du lavet din helt egen dukke!