Sengetilbehør

sengetoej

Madras

madras

Madrassen er lavet af skumgummi, som man normalt finder i smykkeæsker eller andre æsker, der indeholder noget, som nemt kan gå i stykker.

Når du har fundet noget skumgummi, skal du klippe det ud i 20X10 cm, hvis du har brugt vores dukkeskabelon. Så er madrassen færdig.

Lagen

Tag det stof du vil bruge og klip det i 30X25 cm (husk at lave sømmerum). Bagefter skal du sy det i kanten, og så er lagnet færdigt.

Dyne

dyne

1. Tag det stof du vil bruge og klip to stykker i 18X15 cm. Husk at lave sømmerum. Find noget pladevat og klip det med samme mål.

2. Læg bagefter de to stofstykker oven på hinanden (forside mod forside) med pladevattet øverst og sy det hele sammen i alle sider undtagen en af de korte sider. Kig på billedet, der skal de røde sider sys sammen.

dyneillustration

3. Når du har gjort det skal du vende dynen med retsiden udad. Nu skal du bare sy dynen sammen i enden, så er du færdig.

Pude

pude

1. Tag det stof du vil bruge og klip to stykker i 8X6,5 cm (Husk at lave sømmerum). Find noget pladevat og klip det med samme mål.

2. Læg de to stofstykker oven på hinanden (forside mod forside) med pladevattet øverst og sy det hele sammen i alle sider undtagen en af de korte sider. Kig på billedet, der skal de røde sider sys sammen.

pudeillustration

3. Når du har gjort det skal du vende puden med retsiden udad. Nu skal du bare sy puden sammen i enden, så er du færdig.

Valid XHTML 1.0 Transitional